‘The Flag’ er et manifest. En rasende, militant opsang til det franske (og de vestlige) samfund, hvor anti-muslimske strømninger er blevet mainstream. Det mærker man i de parisiske forstæder, hvor…
‘The Flag’ er et manifest. En rasende, militant opsang til det franske (og de vestlige) samfund, hvor anti-muslimske strømninger er blevet mainstream. Det mærker man i de parisiske forstæder, hvor mange unge har oplevet konflikterne med politiet på egen krop. Medierne dækker opstandene og vreden, men ikke smerten og ydmygelsen. Det gør Joseph Paris til gengæld i sin anti-autoritære film, der mobilserer hele arsenalet af cinematiske teknikker til at dekonstruere den islamofobiske diskurs, der siden terrorangrebene i 2015 har sneget sig ind i de officielle medier. Collager, split-screens og en Guy Debordsk vandalisering af (medie)billedet selv vidner om Joseph Paris’ aktive baggrund i ‘copyleft’-bevægelsen og videokunsten. En alarmerende og radikalt kritisk rapport fra en samtid, hvor de sociale kløfter vokser og sammenstødene mellem statsmagten og civile tager til.
Instruktør: Joseph Paris
Frankrig, 2023
DCP, 93 min.
Finsk dialog / engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år