John Malkovich leverer en afdæmpet præstation som den blide, retarderede Lennie, hvis fætter George (Gary Sinise) tager sig af ham, midt under Den Store Depression. Her rejser mænd Amerika tynd på jagt efter en dags arbejde. Det samme gør landarbejderne George og Lennie, mens de drømmer om et bedre liv. Sammen udgør de et tæt på perfekt menneske, Lennie med sin store fysiske styrke, George med sin intelligens.
I høstsæsonen får de sammen med en flok andre mænd arbejde på en gård. Bondens hustru (Sherilynn Fenn) er sexet, og hun ved det. Hun kan godt lide, at mændenes blikke følger hende tæt, når hun går over gården. Hendes mand derimod nyder ikke showet. Lennie forstår ikke helt konsekvenserne af situationen, men han ved, at det føles godt, når kvinden beder ham om at stryge hende over håret.
George advarer Lennie om at holde sig fra hende, det giver bare problemer, men det er svært at modstå hende. Hun nyder at drille den knap så hurtigtænkende kæmpe, som var han en hund. En dag går det galt, og selvom Lennie kun prøver at være sød ved hende, bliver han forvirret og bange og kender ikke sin egen styrke. Og med et er mændene og hundene efter ham, og George er ikke i stand til at løse dette problem - trods sin indsigt og hurtighed.
Filmen følger Steinbecks roman ret nøjagtigt og udforsker spørgsmål som styrke, svaghed, virkelighed og utopi.
Medvirkende: John Malkovich, Gary Sinise, Ray Walston, Casey Siemaszko
Original titel: Of Mice and Men
Instruktør: Gary Sinise
USA, 1992
35mm, 115 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år