Fire surrealistiske Man Ray-film ('Le retour à la raison' (1923) + 'Emak Bakia' (1926) + 'L'etoile de mer' (1928) + 'Les mystères du chateau de Dé' (1929)) limes sammen til ét samlet værk ved hjælp…
Fire surrealistiske Man Ray-film ('Le retour à la raison' (1923) + 'Emak Bakia' (1926) + 'L'etoile de mer' (1928) + 'Les mystères du chateau de Dé' (1929)) limes sammen til ét samlet værk ved hjælp af et nykomponeret soundtrack med elektronisk musik af bandet SQÜRL, musikerne Carter Logan og (filmlegenden) Jim Jarmusch. Kortfilmene bevæger sig i et grænseland mellem bevidsthed og underbevidsthed, drøm og virkelighed - og skal opleves. De avantgardistiske værker er kendetegnet ved abstrakt skønhed frem for en lineær fortælling. Den fysiske filmstrimmel er kradset i og ødelagt visse steder for at skabe en særlig taktil effekt, og man får mindelser til introen fra tv-serien 'Babylon Berlin'.
Man Ray grundlagde den amerikanske afdeling af dada-bevægelsen sammen med Marcel Duchamp i New York, men flyttede 1921 til Paris efter at have erklæret dadaismen i Amerika for død. I 1924 blev han en del af den surrealistiske bevægelse i Paris.
Original titel: Le retour à la raison
Instruktør: Man Ray
Frankrig, 2023
DCP 4K, 76 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år