Industrimagnaten Marcel sner inde i sin isolerede herskabsvilla sammen med otte kvinder: Sin kone og to døtre, sin svigermor og svigerinde, sin søster, sin kok og sin husholderske. Otte kvinder i et…
Industrimagnaten Marcel sner inde i sin isolerede herskabsvilla sammen med otte kvinder: Sin kone og to døtre, sin svigermor og svigerinde, sin søster, sin kok og sin husholderske. Otte kvinder i et og samme hus. Otte kvinder med forskellige behov og længsler. Og én mand. Det må føre til problemer. Ikke mindst når Marcel bliver fundet med en kniv i ryggen, og morderen kun kan være en af de otte kvinder. Ozon har skabt et underholdende Agatha Christie-mordmysterium, præsenteret som en musical med nostalgiske tråde til Hollywood og fransk filmhistorie. Men under den campede og underholdende overflade siger Ozon utvivlsomt noget om kvindelighed, kvindelist og magtkamp. I rollerne som de otte kvinder optræder nogle af Frankrigs bedste og smukkeste skuespillerinder.
Medvirkende: Catherine Deneuve, Isabelle Huppert, Emmanuelle Béart, Fanny Ardant, Virginie Ledoyen
Original titel: 8 femmes
Instruktør: François Ozon
Frankrig, 2002
35mm, 111 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år