1966, på kanten af den seksuelle revolution, Sonny Rollins i ørerne og Michael Caine i sin første Oscar-nominerede rolle. Caine er Alfie, en lige lovlig charmerende cockney-rebel, som springer fra…
                
                  1966, på kanten af den seksuelle revolution, Sonny Rollins i ørerne og Michael Caine i sin første Oscar-nominerede rolle. Caine er Alfie, en lige lovlig charmerende cockney-rebel, som springer fra den ene seng til den anden uden at tænke over konsekvenserne. En moderne low-class Don Juan som ikke er i stand til at give sit liv mening eller at hengive sig til sand kærlighed. Indtil tingene begynder at dæmre for ham … måske? Sonny Rollins er en af sin generations mest originale saxofonister og ledende skikkelser. I 60erne nåede han nye niveauer af kunstnerisk innovation og er under indspilningerne til filmens soundtrack på højden af sin karrierer. Hans kompositioner understøtter på perfekt vis fortællingen – gennem et bidende skarpt og energisk spil følger musikken hovedkarakterens ufrivillige dannelse fra ubekymret forfører til eftertænksom mand.
                  
                                                            Medvirkende: Michael Caine, Shelley Winters, Millicent Martin
                                                                                Original titel: Alfie
                                                                                Instruktør: Lewis Gilbert
                                                                                Storbritannien, 1966
                                                                                35mm, 114 min.
                                                                                Engelsk dialog
                                                                                Tilladt for børn over 15 år