The Beasts

Rodrigo Sorogoyen, 2022
Et idealistisk fransk ægtepar flytter langt ud på landet i Galicien og begynder at dyrke økologiske grøntsager. De kommer i nabostridigheder med et brødrepar, der har levet på egnen i generationer og…
Et idealistisk fransk ægtepar flytter langt ud på landet i Galicien og begynder at dyrke økologiske grøntsager. De kommer i nabostridigheder med et brødrepar, der har levet på egnen i generationer og hutler sig igennem fra hånden til munden – med familiens matriark spøgende i baggrunden. Brødrene hader naboægteparret for deres fine fornemmelser og idealisme. En både barsk og indfølt skildring af det hårde liv på landet, der mod slutningen af den lange film også bliver et spidsfindigt hævndrama. Modernisme møder tradition, idealistisk livsførelse møder desillusioneret overlevelse. Instruktøren er kendt for krimien ’May God Save Us’, der fik dansk premiere i 2017.

Medvirkende: Denis Ménochet, Marina Foïs, Luis Zahera, Diego Anido, Marie Colomb
Original titel: As bestas
Instruktør: Rodrigo Sorogoyen
Spanien, Frankrig, 2022
DCP, 138 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Spanske Filmuger

Se alle