Fem salvadoranske kvinder, gadesælgere og enlige mødre, bearbejder deres liv og relationer i et teaterprojekt, der også får en terapeutisk funktion. Den ulighed og uretfærdighed, de lever med i et…
Fem salvadoranske kvinder, gadesælgere og enlige mødre, bearbejder deres liv og relationer i et teaterprojekt, der også får en terapeutisk funktion. Den ulighed og uretfærdighed, de lever med i et patriarkalsk samfund med en nedarvet voldskultur, præger familierelationerne og gør deres roller som mødre særligt sårbare og betændte. Gennem ‘Cachada’ får vi en overraskende ærlig og dybt bevægende skildring af deres vilkår og livserfaringer, mens kvinderne i deres forsøg på at bryde voldsspiralen græder og griner sig gennem deres ugentlige møder i teaterkompagniet. Gå ikke glip af denne gribende film, der kommer virkelig tæt på, og som velfortjent har fået priser på festivaler verden rundt.
Instruktør: Marlén Viñayo
El Salvador, 2019
DCP, 82 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år