David Byrne's American Utopia

Spike Lee, 2020
Først kom et album, derefter en turné, så et Broadway-show og endelig filmen ’American Utopia’. Én af dem, som går over i historien – og som lægger sig i saliggørende forlængelse af den anden store…
Først kom et album, derefter en turné, så et Broadway-show og endelig filmen ’American Utopia’. Én af dem, som går over i historien – og som lægger sig i saliggørende forlængelse af den anden store David Byrne-koncertfilm, Talking Heads-klassikeren ’Stop Making Sense’. Sammen med Spike Lee har David Byrne skabt et værk, som transcenderer det normale koncertfilmformat. Mellem de uforlignelige optagelser fra Broadway-versionen, hvor musikere og dansere er i flux koncerten igennem (INTET står stille, ikke engang trommerne) fortæller hovedpersonen i små monologer elskværdigt og afvæbnende om den politiske situation i USA anno lige nu: Om hvor vigtigt det er, at alle stemmer, accepterer hinanden etc. Alt sammen drevet af tankerne i Byrnes ’Reasons to Be Cheerful’-projekt, hvis mantra er at finde på løsningsmodeller til verdens store problemer – og ikke bare konstatere, at problemerne findes.

Medvirkende: David Byrne m. band
Instruktør: Spike Lee
USA, 2020
DCP 4K, 105 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Lørdag 19. februar 19:15 Månedens Film i februar: David Byrne’s American Utopia’

Event

Fredag 16. februar 17:00 Fri Fredag - fri entré: David Byrne's American Utopia
Fyraftensøl, hygge og koncertfilm: Fredag den 16. februar byder Cinematekets pop-up-biograf Fri Fredag på ’David Byrne's American Utopia’ – et musikalsk festfyrværkeri fra Broadway, der lægger sig…
Fyraftensøl, hygge og koncertfilm: Fredag den 16. februar byder Cinematekets pop-up-biograf Fri Fredag på ’David Byrne's American Utopia’ – et musikalsk festfyrværkeri fra Broadway, der lægger sig smukt i forlængelse af Talking Heads-klassikeren ’Stop Making Sense’.

Velkommen til et veritabelt sansekammer, hvor musik, koreografi og billeder taler sammen. Taler til krop og sind, fødder og hjerne. Sammen med instruktør Spike Lee har Byrne skabt et værk, som transcenderer det normale koncertfilmformat. Musikere og dansere er koncerten igennem i konstant bevægelse - INTET står stille, ikke engang trommerne. Og mellem centrale numre fortæller hovedpersonen i små monologer elskværdigt og afvæbnende om det USA, han holder af og gerne ser en fremtid for.

Oplev det unikke show på to lærreder i Asta Bar og skål med dine venner – eller nyd det i stort format i biograferne ved siden af baren. Der er fri entré – og fri bevægelighed.

16.00 Baren åbner med DJ og god øl m.m. til venlige priser
17.00 ’David Byrne's American Utopia’
18.45 Tak og god fredag aften!

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Event

Fredag 8. november 19:00 Musikfilm og bar: ‘David Byrne's American Utopia’
På utallige opfordringer byder vi velkommen til en genvisning af Spike Lees sanselige indfangning af Talking Heads-frontmanden David Byrnes magiske opførelse af koncerten ’American Utopia’. Velkommen…
På utallige opfordringer byder vi velkommen til en genvisning af Spike Lees sanselige indfangning af Talking Heads-frontmanden David Byrnes magiske opførelse af koncerten ’American Utopia’. Velkommen til et veritabelt sansekammer, hvor musik, koreografi, billeder og puls taler sammen. Taler til krop og sind, til fødder og hjerne. Til hele verden.

Baren er åben før filmen fra kl. 18.00.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien – Events oktober-december Se filmserien