Efter søsterens død i 'Sangen om vejen' er den unge Apu flyttet til den hellige by Benares sammen med sine forældre. Faren arbejder som præst ved Ganges' bred, men da han dør, må moren tage sin søn…
Efter søsterens død i 'Sangen om vejen' er den unge Apu flyttet til den hellige by Benares sammen med sine forældre. Faren arbejder som præst ved Ganges' bred, men da han dør, må moren tage sin søn med tilbage til svigerfarens hus på landet. Som ung mand vinder Apu et legat til at læse videre i Calcutta. Han bliver indfanget af livet i den store by og besøger kun sjældent og modvilligt sin mor. I filmens måske mest gribende øjeblik venter den døende mor om natten på det tog, hun håber vil bringe Apu tilbage til hende en sidste gang.
Medvirkende: Kanu Bannerjee,Karuna Bannerjee, Chunibala Devi, Uma Das Gupta
Original titel: Aparajito
Instruktør: Satyajit Ray
Indien, 1956
16mm, 110 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle