Det levende slot

Hayao Miyazaki, 2004
En voldsom krig buldrer konstant i baggrunden og sætter den dramatiske ramme for denne fascinerende beretning om den ydmyge 18-årige hattemager Sophie, der af den onde Ødeheks bliver forvandlet til…
En voldsom krig buldrer konstant i baggrunden og sætter den dramatiske ramme for denne fascinerende beretning om den ydmyge 18-årige hattemager Sophie, der af den onde Ødeheks bliver forvandlet til en tudsegammel dame.

Sophie flytter efterfølgende ind i et forbipasserende, levende slot, og møder her en broget flok: Den gode troldmand Hauru, fugleskræmslet Kålroe, ilddæmonen Calcifer og drengen Markl.

Slottet kan lynhurtigt skifte mellem fire lokaliteter – Havnebyen, Kongebyen, Ødemarken og en navnløs, mørk slagmark – og ud fra denne præmis fortæller Miyazaki en legesyg og uforudsigelig historie om mennesker, dyr og ånder, der som regel er gode nok på bunden, men også nærtagende, selviske og utålmodige – som os selv.

Filmen anbefales fra 9 år (dansk tale).

Medvirkende: Chieko Baishô, Takuya Kimura, Akihiro Miwa (stemmer)
Original titel: Hauru no ugoku shiro
Instruktør: Hayao Miyazaki
Japan, USA, 2004
Digital DCP, 119 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere

Det levende slot / Himmelbio

Anime-filmgenren er kendetegnet ved masser af blå himmel, klare farver, vilde flyveture og fantasifulde luftfartøjer. Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores open air-biograf,…
Anime-filmgenren er kendetegnet ved masser af blå himmel, klare farver, vilde flyveture og fantasifulde luftfartøjer. Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores open air-biograf, Himmelbio.

Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen over dig.

Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.
Se mere

Film i serien – Anime i Himmelbio

24. jun Himmelbio

‘Laputa: Slottet i himlen’ / Himmelbio

29. jun Himmelbio

‘Det levende slot’ / Himmelbio

Se alle