Dreaming Murakami

Nitesh Anjaan, 2017
Årets publikumshit på CPH:DOX 2018 var noget så uventet som en dokumentar om litterær oversættelse. Men Nitesh Anjaans film er også usædvanlig: Sansende, lyttende, medfabulerende over et sted, hvor…
Årets publikumshit på CPH:DOX 2018 var noget så uventet som en dokumentar om litterær oversættelse. Men Nitesh Anjaans film er også usædvanlig: Sansende, lyttende, medfabulerende over et sted, hvor verdener glider sammen.

Mette Holm har oversat Haruki Murakamis bøger til dansk i årevis. Men at oversætte er en delikat praksis. Ikke mindst når man oversætter fra japansk – og når ens forfatter skriver mesterværker, der altid balancerer hårfint mellem det virkelige og det mulige.

'Dreaming Murakami' følger Holms arbejde med at oversætte Murakamis debutroman 'Hør vinden synge'. Et arbejde, der leder hende til Tokyo og til samtaler med kolleger om det japanske sprogs rigdom af betydninger. Og til en sanselig og poetisk verden, hvor dagdrømme og fabeldyr kravler ud mellem linjerne og lige ind i virkeligheden for øjnene af os.

Filmskaberen Nitesh Anjaan nøjes nemlig ikke med at betragte Mette Holm i arbejde. I Murakamis ånd glider de to verdener – litteraturens og den virkelige – sammen i en kunstnerisk symbiose, hvor en enorm frø fra novellesamlingen 'Efter skælvet' ser til fra sidelinjen.

En stemningsfuld beretning om lidenskaben for litteratur, og om det oversete arbejde med at gøre den tilgængelig på tværs af sprog.

Medvirkende: Mette Holm
Instruktør: Nitesh Anjaan
Danmark, 2017
DCP,
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Søndag 17. februar 13:45 Dreaming Murakami + Murakami-forfilm
BONUS: Vi har fået mulighed for at vise den fine Murakami-baserede kortfilm med Kirsten Dunst 'The Second Bakery Attack' inden den annoncerede hovedfilm. Forfilmen varer 10 minutter.

Event

Mandag 14. januar 19:15 Murakami-aften: Middag, foredrag og film
Den 14. januar - to dage efter Murakamis 70-års-dag - er en ganske særlig aften i Cinemateket. Restaurant SULTs kokke har påtaget sig at genskabe middagen fra romanen ’Mordet på kommandanten’ med bl…
Den 14. januar - to dage efter Murakamis 70-års-dag - er en ganske særlig aften i Cinemateket. Restaurant SULTs kokke har påtaget sig at genskabe middagen fra romanen ’Mordet på kommandanten’ med bl.a. østers, sashimi, grillet fiskeskind og fiskesuppe med tofu. Vi anbefaler en whiskey til!

Efter middagen varmer vi op med kortfilmen 'The Dancing Dwarf (14 min.), hvorefter du kan møde ’Dreaming Murakami’-instruktøren Nitesh Anjaan og oversætter Mette Holm, se netop den film og deltage i en snak om Murakami og det at oversætte i selskab med Mette Holm. Arrangementet foregår på dansk.

Program:

19.15: Middag i Restaurant SULT inkl. oplæsning fra 'Morden på kommandanten'.
20.30: Velkomst og kortfilm i Bio Carl.
21.00: Nitesh Anjaan og Mette Holm introducerer 'Dreaming Murakami'.
21.15: Film: 'Dreaming Murakami'.
22.15: Q&A med Nitesh Anjaan og Mette Holm.
22.45: Tak for i aften.




Samlet billetpris: 300/250 kr. inkl. middag, foredrag, kortfilm og film. Whiskey og andre drikkevarer købes separat. Billetter kan kun købes, ikke reserveres.
Se mere

Event

Torsdag 24. januar 20:30 Murakami-aften II: Middag, foredrag og film
Den 24. januar er en ganske særlig aften i Cinemateket. Restaurant SULTs kokke har påtaget sig at genskabe middagen fra romanen ’Mordet på kommandanten’ med bl.a. østers, sashimi, grillet fiskeskind…
Den 24. januar er en ganske særlig aften i Cinemateket. Restaurant SULTs kokke har påtaget sig at genskabe middagen fra romanen ’Mordet på kommandanten’ med bl.a. østers, sashimi, grillet fiskeskind og fiskesuppe med tofu. Vi anbefaler en whiskey til!

Efter middagen varmer vi op med Murakami-kortfilmen 'The 100% Perfect Girl' (instr.: Johan Stavsjö, 14 min.), hvorefter du kan møde instruktør Nitesh Anjaan og oversætter Mette Holm til en snak om deres fælles film 'Dreaming Murakami’. Arrangementet foregår på dansk.

Program:

20.30: Middag i Restaurant SULT inkl. oplæsning fra 'Morden på kommandanten'.
22.00: Velkomst og kortfilm i Bio Carl.
22.20: Nitesh Anjaan og Mette Holm introducerer 'Dreaming Murakami'.
22.30: Film: 'Dreaming Murakami'.
23.30: Q&A med Nitesh Anjaan og Mette Holm.
23.45: Tak for i aften.
Se mere

Film i serien – Murakami på film Se filmserien