Dust in the Wind

Hou Hsiao-Hsien, 1986
En lysende prik viser sig i det fjerne og vider sig langsomt ud. Den viser sig at være mundingen på en tunnel; vi er om bord på et tog i det vestlige Taiwan.

'Dust in the Wind' åbner med en iris…
En lysende prik viser sig i det fjerne og vider sig langsomt ud. Den viser sig at være mundingen på en tunnel; vi er om bord på et tog i det vestlige Taiwan.

'Dust in the Wind' åbner med en iris-effekt, der er så ukunstlet og præcis som Hous filmsprog generelt er det. Denne film afslører desuden som noget uvant nogle af instruktørens inspirationskilder inden for filmkunsten.

Vi følger det unge par Xin og Wang, mens de ser Satyayit Rays 'Apus verden' på et opspændt lærred, og der er referencer til bl.a. Vittorio De Sica.

Fortællingen kunne i al sin varme og elegiske realisme være skrevet af japanske Yasujiro Ozu. Xin og Wang er som skabt for hinanden. Det mener alle omkring dem. De selv sætter ikke spørgsmålstegn ved den sandhed. Men måske burde de?

Medvirkende: Ko Yue-Lin, Li Tianlu, Wang Chien-wen
Original titel: Lianlian fengchen
Instruktør: Hou Hsiao-Hsien
Taiwan, 1986
DCP, 109 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Hou Hsiao-hsien

Se alle