’Dykkerklokken og sommerfuglen’ er en på en gang dybt sørgmodig og uendelig livsbekræftende oplevelse. Efter en hjerneblødning bliver en ombejlet moderedaktør, Jean-Dominique Bauby, lammet i hele…
’Dykkerklokken og sommerfuglen’ er en på en gang dybt sørgmodig og uendelig livsbekræftende oplevelse. Efter en hjerneblødning bliver en ombejlet moderedaktør, Jean-Dominique Bauby, lammet i hele kroppen. Men med sit ene øje blinker han sig frem til et sprog, så han kan kommunikere med sine børn, sin far, sin kone og sin elskerinde – og formår sågar at skrive en roman. Det lykkes mod alle odds Julian Schnabel at formidle en grotesk situation med både dyb empati og visuelt overskud, og det poetiske og æstetiske mod af Baubys indre univers skaffede ham prisen som bedste instruktør i Cannes. ”En påmindelse om, at vi skal leve fuldt og helt, mens vi kan. Men sjældent er den enkle sandhed fortalt så overbevisende og smukt," skrev Politiken og kvitterede med fem hjerter.
Medvirkende: Mathieu Amalric, Emmanuelle Seigner, Marie-Josée Croze, Anne Consigny
Original titel: Le scaphandre et le papillon
Instruktør: Julian Schnabel
Frankrig, 2007
35mm,
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år