Cinemateket
Film
Ema
Pablo Larraín, 2019Ema (Mariana Di Girólamo) er impulsiv, vred, smuk, fuld af direkte charme. Hun og kæresten Gastón (Gael García Bernal) har adopteret et barn, men har det ikke længere – og hun er i dyb krise over det…
Ema (Mariana Di Girólamo) er impulsiv, vred, smuk, fuld af direkte charme. Hun og kæresten Gastón (Gael García Bernal) har adopteret et barn, men har det ikke længere – og hun er i dyb krise over det. Ema håndterer dog frustration på sin egen måde: Med målrettet fysisk manipulation og afreaktioner i flammekaster-skalaen. Ikke mindst er dansen hendes og de amazone-lignende veninders våben.
Pablo Larraín har tidligere excelleret i historiske udforskninger af Chiles kulturhistorie og psykologi ('No', 'Neruda', 'Tony Manero') har her lavet en film om og for unge. Dansesekvenserne på baggrund af en stjerne i kolossalt nærbillede giver arty og metaforisk schwung, og indimellem får de nærmest musicalkarakter.
Men man skal ikke lade sig lulle hen. Snarere end en hyldest er filmen en kompleks analyse af en generations psykologi, og Larrains blik er lige så nådesløst som tidligere. Individualismen trumfer empatien, seksualiteten virker til tider demonstrativt frisat. Der er masser af humanisme i filmen, men mod sædvane kommer vi især til at føle for de mennesker, der havner i Emas spind.
Og så er filmen ikke uden kulturkritisk brod – som når Ema og Gastón ligger i åben og dybt alvorlig krig om, hvorvidt reggaeton er livskraftens forløser eller opium for en generation.
Medvirkende: Mariana Di Girólamo, Gael García Bernal, Santiago Cabrera
Instruktør: Pablo Larraín
Chile, 2019
DCP, 107 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Se mere
Pablo Larraín har tidligere excelleret i historiske udforskninger af Chiles kulturhistorie og psykologi ('No', 'Neruda', 'Tony Manero') har her lavet en film om og for unge. Dansesekvenserne på baggrund af en stjerne i kolossalt nærbillede giver arty og metaforisk schwung, og indimellem får de nærmest musicalkarakter.
Men man skal ikke lade sig lulle hen. Snarere end en hyldest er filmen en kompleks analyse af en generations psykologi, og Larrains blik er lige så nådesløst som tidligere. Individualismen trumfer empatien, seksualiteten virker til tider demonstrativt frisat. Der er masser af humanisme i filmen, men mod sædvane kommer vi især til at føle for de mennesker, der havner i Emas spind.
Og så er filmen ikke uden kulturkritisk brod – som når Ema og Gastón ligger i åben og dybt alvorlig krig om, hvorvidt reggaeton er livskraftens forløser eller opium for en generation.
Instruktør: Pablo Larraín
Chile, 2019
DCP, 107 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år