Indiske Satyajit Ray har overbevisende opdateret Henrik Ibsens skuespil til 1989, overført det til et andet medie og et andet kontinent. Ibsen og hans fortættede problemstillinger var et naturligt…
Indiske Satyajit Ray har overbevisende opdateret Henrik Ibsens skuespil til 1989, overført det til et andet medie og et andet kontinent. Ibsen og hans fortættede problemstillinger var et naturligt valg for Ray, da han efter flere hjerteanfald blev tvunget til at opgive at lave film on location. 'En folkefjende' handler om en læge, der opdager, at vandet i det lokale kurbad er forurenet, og som derfor starter en kampagne for at få stedet lukket. Ray skiftede kurbadet ud med et helligt tempel i Calcutta, hvis helbredende vand er fuldt af bakterier, og tilføjede dermed et religiøst element til Ibsens teaterstykke. Ray lagde desuden en noget anden mentalitet ned over skuespillet, hvilket giver en følelse af, at problemstillingerne er lige så indiske som de er ibsenske.
Medvirkende: Soumitra Chatterjee, Dhritiman Chatterjee, Rama Guha Thakurtha
Original titel: Ganashatru
Instruktør: Satyajit Ray
Indien, 1989
35mm,
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år