Forfølgeren

John Ford, 1956

John Fords mesterværk har gennem årene antaget større og større filmhistorisk betydning. Inspirationen fra ’Forfølgeren’ kan spores i så forskelligartede film som George Lucas’ ’Star Wars’ og i Martin Scorseses ’Gaden uden nåde’. Det er historien om Ethan Edwards (John Wayne), som drager ud for at finde sin ni-årige niece. Hun er blevet kidnappet af Comanche-indianerne, som har massakreret resten af Ethans brors familie. Ethan er overbevist om, at pigen er blevet så inficeret af livet hos indianerne, at han må slå hende ihjel, når han finder hende. Wayne er fremragende i hovedrollen: vred, usympatisk. men også sårbar. Landskabsbillederne er imponerende smukke, og aldrig er Monument Valley blevet filmet mere skulpturelt.


Medvirkende: John Wayne, Jeffrey Hunter, Vera Miles, Natalie Wood
Original titel: The Searchers
Instruktør: John Ford
USA, 1956
DCP, 119 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Ønskefilm

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>