Det lesbiske ægtepar Jules og Nic får en overraskelse, da deres to teenagebørn opsøger den sæddonor, der er deres biologiske far. Paul er en charmerende øko-restaurantejer, der kører på motorcykel og…
Det lesbiske ægtepar Jules og Nic får en overraskelse, da deres to teenagebørn opsøger den sæddonor, der er deres biologiske far. Paul er en charmerende øko-restaurantejer, der kører på motorcykel og stadig ser godt ud i læderjakke, og han påtager sig gerne rollen som cool far. Hans indtræden i familien udstiller imidlertid nogle fundamentale problemer i forholdet mellem den hårdtarbejdende læge Nic (Anette Bening) og den afslappede boheme Jules (Julianne Moore), og hele familien sendes ud på en følelsesmæssig rutsjetur. Cholodenkos film er en velspillet, begavet, varm og vittig skildring af en moderne kernefamilie i regnbuefarver.
Medvirkende: Julianne Moore, Annette Bening, Mark Ruffalo, Mia Wasikowska
Instruktør: Lisa Cholodenko
USA, 2010
35mm, 104 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år