Filmen er baseret på Marcel Pagnols roman 'L'Eau des Collines' og foregår i 1920'erne i en landsby i Provence. Le Papet og hans nevø Ugolin, de to sidste af slægten Soubeyran, vil dyrke nelliker, og…
Filmen er baseret på Marcel Pagnols roman 'L'Eau des Collines' og foregår i 1920'erne i en landsby i Provence. Le Papet og hans nevø Ugolin, de to sidste af slægten Soubeyran, vil dyrke nelliker, og de skal derfor bruge den jord, hvorpå der findes en kilde. Det er naboens jord, men der er håb for dem, da naboen dør. Men så ankommer fra byen arvingen Jean de Florette, hans kone og lille datter Manon for at skabe sig et nyt liv på landet.
'Kilden i Provence' er beretningen om den lille mand mod den store - i en fortælling så gribende, at den ikke efterlader nogen uberørte. Et af de store dramaer i fransk film i 1980'erne.
Medvirkende: Yves Montand, Gérard Depardieu, Daniel Auteuil, Elisabeth Depardieu
Original titel: Jean de Florette
Instruktør: Claude Berri
Frankrig, Schweiz, Italien, 1986
DCP, 120 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år