Iransk familiemiddag + film: Leila's Brothers

,
Middag i Restaurant SULT
Uden mad og drikke duer filosofien ikke. Vi byder på en velsmagende middag i Restaurant SULT som del af dagens program. 60 min.
Middag i Restaurant SULT
Uden mad og drikke duer filosofien ikke. Vi byder på en velsmagende middag i Restaurant SULT som del af dagens program. 60 min.

Instruktør: Diverse
Danmark, 2026
Dansk tale, Tilladt for børn over 15 år

Leila's Brothers
(NB: KAN SES MED ELLER UDEN SPISNING - LÆS MERE NEDENFOR.

Iransk filmkunst overraskede igen med en screwball-komedie om økonomi og kærlighed, familierelationer og generationskløfter. ‘Leila’s Brothers’ er Saeed Roustayis gennembrud: Komplet overbevisende og uden mislyde, trods et ret vildtvoksende plot.

Gamle Baba (‘far’ – han er navnløs i filmen) har lavet fem børn, alle voksne, og kun én er ikke en fiasko, nemlig datteren Leila. Hans drøm om at være feteret og respekteret centrum for slægtninge og venner får et løft, da en fjern gren af familien skal udpege en ny patriark.

Han bliver valgt, fordi han er villig til at gældsætte sig – og ungerne bakker ham temmeligt modstræbende op. De har deres egen skudsikre plan: At åbne en familiebutik i et nedlagt toilet i et butiksstorcenter. Hvis de da ikke lige skal score kassen på en form for pyramidespil?

Den iranske 'Leila's Brothers' har det hele: Nedtur, triumf, splittelse og samling. De fem søskende havner i en centrifuge af nød, kollektiv gæld, investering, fusk, fest, undergang, nye muligheder, en storm af følelser og mistanker. Og alligevel er de en familie på en måde, vi ikke er vant til i Vesten. En følelse af social nødvendighed hersker, og det samme gør et ensemble, der slår gnister!

MED ELLER UDEN MIDDAG!

Den iranske menu den 17. okt er UDSOLGT, men man kan godt twiste sig til en nærved-oplevelse: Lille SULT har sandwiches, ligesom Restaurant SULTs normale buffet er åben fra kl 17.00 - sidstnævnte koster 250 kr (eller 415 inkl drikkevarer; se www.sult.dk for menu etc.)

Billetter til introduktion+film (med start kl 20.15) sælges i Cinematekets billetsalg fra kl 19.00 (og kun ved fysisk henvendelse).

MERE OM DEN IRANSKE MIDDAG (UDSOLGT)

Fredag den 17. oktober indledes kl. 19.00 med fællesmiddag ved langborde i Restaurant SULT. En aromatisk iransk oplevelse venter: Mørt lam i den klassiske urtegryde Ghormeh Sabzi, serveret med fløjlsblød, dobbelt-dampet ris. Dertil frisk Shirazi-salat med sprød agurk, saftige tomater, rødløg og et strejf af mynte. Nyd også cremet, drænet yoghurt rørt med dild, agurk, valnødder og søde rosiner – og selvfølgelig nybagt fladbrød til at samle det hele.

Mød på aftenen kok, sexolog og debattør Mehrnoush Parve, når der kl. 20.15 er der introduktion til den bastyriske sædekomedie 'Leila's Brothers'. Filmintroduktionen varer 15 minutter og foregår på dansk.

OM OPLÆGSHOLDEREN

Mehrnoush Parve er dansk-iransk filmmager, sexolog – og en dygtig kok. Hun er optaget af, hvordan undertrykkelse, migration og kulturarv former både sindet og kroppen. Som filmmager har hun lavet den første seksualvejledning på video, der er blevet blåstemplet af det iranske styre efter revolutionen. Hun har også arbejdet på egen hånd med dokumentariske greb og personlige fortællinger om bl.a. seksuelle minoriteter i Iran. Som sexolog formidler hun – også i sin klinik i Iran – viden om seksualitet, køn og relationer. 165 min.

Medvirkende: Saeed Poursamimi, Taraneh Alidoosti, Navid Mohammadzadeh, Payman Maadi
Instruktør: Saeed Roustayi
Iran, 2022
Engelske undertekster, Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Identitet, kropslighed og kunst / Foredrag, middag og film: Showing Up

Forelæsning og filmvisning: Identitet, kropslighed og den kunstneriske skabelsesproces
Ved ph.d. Louise Rognlien

'Showing Up' (2022) af Kelly Reichardt regnes af mange som en af instruktørens hidtil…
Forelæsning og filmvisning: Identitet, kropslighed og den kunstneriske skabelsesproces
Ved ph.d. Louise Rognlien

'Showing Up' (2022) af Kelly Reichardt regnes af mange som en af instruktørens hidtil bedste film. Filmen følger Lizzy, en skulptør i Portland, mens hun forbereder en udstilling og navigerer i hverdagens små udfordringer. Filmen skildrer kunstnerlivet med sjælden ægthed og opmærksomhed på de små øjeblikke, der udgør en kunstners dagligdag.

Inden filmvisningen belyser kønsforsker Louise Rognlien nyere teorier om performativitet, køn og identitet. Hvad ligger der i rollen som udøvende kvindelig kunstner og hvordan afkoder vi som publikum de komplicerede spil om magt, følelser og relationer, som filmen på sin egen afdæmpede vis afdækker og tematiserer?

Med afsæt i indsigter fra den feministiske kunsthistorie tegnes et bagtæppe, der belyser både filmens hovedperson, Lizzy, og dens skaber, Kelly Reichardt, som kunstnere.

Dette arrangement er en del af Filosofisk Filmfestival 2026 og er blevet til i et samarbejde med Cinemateket.

Program
16.30 Forelæsning inkl. kort pause
18.15 Aftenbuffet inkl. vin/vand/øl
19.15 Visning af Kelly Reichardts 'Showing Up'
21.00 Tak for i aften

Arrangementet er lavet i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet og som del af Filosofisk Filmfestival 2026.

Samlet billetpris: 580 kr. Der er ikke aktuelt mulighed for at købe billetter til enkelte dele af arrangementet.

Billetter kan købes her på siden og på fukbh.dk/program/filosofi-og-idehistorie/forelaesning-og-filmvisning-identitet-kropslighed-og-den-kunstneriske-skabelsesproces
Se mere

Film i serien – Filosofisk Filmfestival 2026

01. feb

Nostalgiens pris: Talk + film: Midnight in Paris / Filosofisk Filmfestival 2026

01. feb

Dylan og daoisme: Talk + film: I'm Not There / Filosofisk Filmfestival 2026

03. feb

Averroës og den arabiske filosofi / Forelæsning, middag og film: Destiny

04. feb

Heidegger og fænomenologi: Talk + film / Filosofisk Filmfestival 2026

08. mar

Rundt om Hélène Cixous: Talk + film / Filosofisk Filmfestival 2026

04. feb

Eksorcisten + talk / Filosofisk Filmfestival 2026

05. feb

Dream Scenario

07. feb

Badiou - m. instruktørsamtale

07. feb

Nietzche vs. Fritz Lang / talk + film: M

08. feb

Rashomon m. talk / Filosofisk Filmfestival 2026

11. feb

Kierkegaard og Kristus: Talk + film / Filosofisk Filmfestival 2026

12. feb

Fitzcarraldo og filosofien: To film, talk og middag / Filosofisk Filmfestival 2026

14. feb

Kafkas og Hanekes Slottet: Talk + film / Filosofisk Filmfestival 2026

21. feb

15. feb

M

17. feb

Identitet, kropslighed og kunst / Foredrag, middag og film: Showing Up

18. feb

Rundt om Alan Turing / Talk + film / Filosofisk Filmfestival 2026

18. feb

Rundt om Noam Chomsky: Talk + film / Filosofisk Filmfestival 2026

19. feb

Dream Scenario m. talk: Jung og det moderne menneske / Filosofisk Filmfestival 2026

20. feb

The Headless Woman m. talk / Filosofisk Filmfestival 2026

20. feb

The Castle

22. feb

Rundt om bell hooks: Talk / Filosofisk Filmfestival 2026

22. feb

The Headless Woman

26. feb

Being in the World / Heidegger, fænomenologi og væren

24. feb

Rashomon - Dæmonernes port

08. mar

Showing Up

27. feb

Is the Man Who is Tall Happy? - An Animated Conversation with Noam Chomsky

28. feb

Midnight in Paris

10. mar

Kafkas og Hanekes Slottet / Forelæsning, middag og film

Se alle