‘Leona’ er en intim, rørende og indsigtsfuld film, der fortæller historien om en ung jødisk kvinde fra Mexico City, der er splittet mellem forbudt kærlighed og familiens forventninger. Som i en…
                
                  ‘Leona’ er en intim, rørende og indsigtsfuld film, der fortæller historien om en ung jødisk kvinde fra Mexico City, der er splittet mellem forbudt kærlighed og familiens forventninger. Som i en dramatisk Jane Austen-fortælling er Leona fanget i en labyrint, hvor hun skal navigere mellem egne drømme og behov og så presset fra familiens forventninger om et traditionelt jødisk ægteskab og et stabilt familieliv. 
Det fascinerende er, at mønstrene er de samme, uanset hvor i verden vi befinder os. Denne velspillede mexicanske film åbner spørgsmål om identitet og fremtid, der genfindes i det jødiske liv i Norden og andetsteds. Følelserne vækkes på samme måde, og iscenesættelsen er smuk og nuanceret.
                  
                                                            Medvirkende: Naian González Norvind, Christian Vazquez, Carolina Politi
                                                                                                                      Instruktør: Isaac Cherem
                                                                                Mexico, 2018
                                                                                DCP, 94 min.
                                                                                Engelske undertekster
                                                                                Tilladt for børn over 15 år