Livlægens besøg

Peter Oskarson, Uffe Borgwardt, 2010
Sjældent har en nyskreven opera fået en modtagelse som Bo Holtens ’Livlægens besøg’, da den i 2009 havde premiere på Operaen i København. ”Vil være en kærkommen tilføjelse til verdens store…
Sjældent har en nyskreven opera fået en modtagelse som Bo Holtens ’Livlægens besøg’, da den i 2009 havde premiere på Operaen i København.

”Vil være en kærkommen tilføjelse til verdens store operahuse,” skrev det internationale Opera News, og værket blev straks udnævnt til ny nationalopera i Danmark, hvor 'Livlægens besøg' gik for fulde huse i Operaen og solgte et uhørt højt antal billetter.

Baseret på P.O. Engquists bestseller af samme navn skildrer den en af de mest dramatiske episoder i danmarkshistorien: Hvordan kongens livlæge Struensee erobrer den politiske magt og samtidig bliver den unge dronning Caroline Matildes elsker.

Rollelisten er besat af en international stjerneparade: Johan Reuter, Elisabeth Jansson, Gert Henning-Jensen, Sten Byriel, Gitta-Maria Sjöberg, og heldigvis blev forestillingen også foreviget på film, og det er denne optagelse, vi viser. Både forestilling og film bygger i bedste forstand på den klassiske operatradition, hvor de store følelser folder sig ud - for alle sanser.

Medvirkende: Gert Henning-Jensen, Johan Reuter, Elisabeth Jansson, Sten Byriel, Gitta-Maria Sjöberg
Instruktør: Peter Oskarson, Uffe Borgwardt
Danmark, 2010
DVD,
Danske undertekster
Tilladt for alle

Se mere

Film i serien – Opera-film

Se alle