Lost in Translation

Sofia Coppola, 2003
På et luksushotel mødes to isolerede og forvirrede amerikanere, som er landet i en kultur, hvor alt er fremmed for dem. Bob Harris (Bill Murray) er en midaldrende skuespiller, hvis filmkarriere er på…
På et luksushotel mødes to isolerede og forvirrede amerikanere, som er landet i en kultur, hvor alt er fremmed for dem. Bob Harris (Bill Murray) er en midaldrende skuespiller, hvis filmkarriere er på retur. Derfor er han taget til Japan for at medvirke i velbetalte japanske whisky-reklamer.

Den unge Charlotte (Scarlett Johannson) er taget med sin konstant arbejdende fotografmand på forretningsrejse. Både Charlotte og Bob er strandet i en fremmed kultur, hvor de føler sig utilstrækkelige. I et tilfældigt møde, stærkt tynget af jetlag og søvnløshed, finder det umage par trøst i hinandens selskab og selvironi midt i Tokyos neonskær.

Medvirkende: Scarlett Johansson, Bill Murray, Giovanni Ribisi, Akiko Takeshita
Instruktør: Sofia Coppola
USA, Japan, 2003
35mm, 102 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle

Læs mere

Event

Onsdag 30. juni 19:00 Japansk Aften: ‘Lost in Translation’ med oplæg af Nitesh Anjaan og (valgfri) forudgående middag i SULT
Den 30. juni bliver Sofia Coppolas mesterværk ‘Lost in Translation’ introduceret af ‘Dreaming Murakami’-instruktør Nitesh Anjaan, og samme dag kan du kombinere oplevelsen med smagen af Japan – gennem…
Den 30. juni bliver Sofia Coppolas mesterværk ‘Lost in Translation’ introduceret af ‘Dreaming Murakami’-instruktør Nitesh Anjaan, og samme dag kan du kombinere oplevelsen med smagen af Japan – gennem en middag fra SULT!

Programmet ser sådan ud:

17:30: Japansk middag i SULT.
19:00: Oplæg af Nitesh Anjaan og film.

Japansk menu: Tonkatsu ('japansk schnitzel') med sprød kålsalat og ris. Postevand inkluderet.

Billetpris med film, menu og drink: 235 kr. (205 kr. for medlemmer). Uden menu: 80 kr. (50 kr. for medlemmer).

Billetter med middag skal købes senest 5 dage inden visningen af hensyn til køkkenet. Købte billetter med mad refunderes ikke herefter.

Ved forespørgsler om allergier, vegetaralternativer mm. kontakt da SULT på 33 74 34 17 eller nura@meyers.dk

Bordreservation: Husk at bestille bord senest 30 minutter i forvejen (i henhold til gældende corona-regler), og fremvis billetten i SULT på aftenen.

Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Event

Tirsdag 21. februar 16:45 Strikkebiograf: ’Lost in Translation’
Fat strikketøjet og sæt dig godt til rette i biografen! Cinemateket inviterer til filmklassikere og byder på en drink, så maskerne fornøjet kan flyve af pindene, mens filmen spiller. Filmen vises med…
Fat strikketøjet og sæt dig godt til rette i biografen! Cinemateket inviterer til filmklassikere og byder på en drink, så maskerne fornøjet kan flyve af pindene, mens filmen spiller. Filmen vises med en smule lys i salen imens. Billetprisen inkluderer en cocktail fra Mikropolis.
Se mere

Event

Lørdag 27. januar 16:00 Filmuniversitetet: ‘Lost in Translation’ m. intro v. Peter Schepelern
Den 27. januar vil filmhistoriker og forfatter Peter Schepelern introducere os til filmen ’Lost in Translation‘ og instruktøren Sofia Coppola. Oplægget foregår på dansk og varer ca. 30 min.

Film i serien – Sofia Coppola Se filmserien