En fraskilt, Toscana-bosat kunsthandler (Juliette Binoche) inviterer en tilrejsende kunsthistoriker (William Shimell) på biltur i området. I en landsby antager kromutter dem for at være ægtefolk, og…
En fraskilt, Toscana-bosat kunsthandler (Juliette Binoche) inviterer en tilrejsende kunsthistoriker (William Shimell) på biltur i området. I en landsby antager kromutter dem for at være ægtefolk, og med afsæt i deres snak om kunst og kopier beslutter de at gå med på legen. Det sker bare. Og det viser sig, at de begge nyder rollespillets frirum. Frustrationerne får luft og gør plads til flirt og forelskelse. Det er måske fake, men det er bedre end den ’ægte ægteskabelige’ vare.
’Mødet i Toscana’ er ikke helt så lystspilsagtigt letbenet, som den danske titel eller den solbeskinnede setting lader ane. Kvinden er manden intellektuelt underlegen, men følelsesmæssigt mere i pagt med sig selv end han. Binoche er spontan, kantet, indtagende, hypersensitiv og selvbeskyttende, og hun vandt fortjent skuespilprisen i Cannes for sin præstation. Man forstår parrets tiltrækning, men også deres distancering. Ingen af dem er naive. Filmen er et komplekst og uforudsigeligt romantisk drama skabt af den iranske mester Abbas Kiarostami, der døde i 2016.
Medvirkende: Juliette Binoche, William Shimell, Jean-Claude Carrière
Original titel: Copie conforme
Instruktør: Abbas Kiarostami
Frankrig, Italien, Belgien, 2010
35mm,
Danske undertekster
Tilladt for alle