Marcello fik med ’The Mouth of the Wolf’ til opgave at portrættere byen Genova, men endte igen med at sprænge rammerne for hvad en traditionel dokumentarfilm kan med sin konstante udforskning af…
Marcello fik med ’The Mouth of the Wolf’ til opgave at portrættere byen Genova, men endte igen med at sprænge rammerne for hvad en traditionel dokumentarfilm kan med sin konstante udforskning af genren igennem sit særligt poetiske, legende blik for lærredets muligheder.
Marcello opholdt sig i lang tid i de fattige, forfaldne dele af Genovas havneområde og lod byen krybe ind under huden på sig, inden han mødte den historie, som skulle danne ramme for filmen. Handlingen udspiller sig særligt blandt de marginaliserede eksistenser i Genova med de historiske bygninger som kulisse, men kunne måske udspille sig et hvilken som helst sted. Vincenzo Motta, kaldet Enzo, forelsker sig i transvestitten Mary Monaco, som er tidligere stofmisbruger, og som med utrættelig tålmodighed har ventet på ham gennem tyve år, mens han afsonede sin fængselsstraf. De to drømmer om engang at flytte på landet for endelig at nyde deres otium.
Kærlighedshistorien mellem to skæve eksistenser på kanten bliver fortalt med poetisk håndgreb og en original fortælleteknik, der krydsklipper mellem historisk arkivmateriale og fiktion. Et enestående visuelt digt om kærlighed og vold, om mennesket og dets afgrund.
Original titel: La bocca del lupo
Instruktør: Pietro Marcello
Italien, 2009
ProRes File, 68 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år