Ne change rien

Pedro Costa, 2009
Pedro Costa følger sin art-punkede muse Jeanne Balibar under indspilningerne af pladen 'Paramour' og på de skrå brædder - med små afstikkere til teatret og til en café i Tokyo. Billederne indhyller…
Pedro Costa følger sin art-punkede muse Jeanne Balibar under indspilningerne af pladen 'Paramour' og på de skrå brædder - med små afstikkere til teatret og til en café i Tokyo. Billederne indhyller Balibar i et mørke, som kun brydes af det lysende støv under rampelysets stjernehimmel på en tilrøget, parisisk natklub.

Her leverer den spinkle sangerinde en gåsehudsfremkaldende optræden, der åbner med den næsten skræmmende 'Torture' (skrevet af filmlegenden Kenneth Anger) og hele tiden balancerer mellem atmosfærisk skrøbelighed og knitrende guitarstøj.

'Ne change rien' er et dokument over den opslidende skabelsesproces, som i Costas asketiske optik løfter sig til et studie i lys og skygge. Costa signerer sit portræt af kultstjernen Balibar med en respekt, der lyser ud af de sort/hvide billeder og som ophæver enhver fornemmelse af tid. En æstetisk oplevelse af sjældent format.

Medvirkende: Jeanne Balibar, Rodolphe Burger, Hervé Loos
Instruktør: Pedro Costa
Portugal, Frankrig, 2009
35mm, 100 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Pedro Costa

Se alle