Gospelmusikkens 200-årige historie fortalt på to timer. Gennem omfattende arkiv-materiale og interviews med en række fremtrædende religions- og musikhistorikere samt centrale gospelsangere fortæller…
Gospelmusikkens 200-årige historie fortalt på to timer. Gennem omfattende arkiv-materiale og interviews med en række fremtrædende religions- og musikhistorikere samt centrale gospelsangere fortæller instruktør Don McGlynn en saga, der begynder med inderlige sange i bomuldsmarken og ender i hiphop.
Undervejs giver filmen eksempler på denne amerikanske sangforms umådelige flerstrengethed og kulturelle betydning. Gospel er ikke kun gospelkor – gospel har rødder i spirituals, salmer, kvartet-tradition, blues, swing og soul. Gospel er ikke ’bare’ musik – gospel er broen til forståelse af de sorte amerikaneres forankring i kristendommen. ”A must-see – and see-again!” lyder det (blandt mange fine anmeldelser) fra filmbranchebladet Hollywood Reporter.
Medvirkende: Smokey Robinson, Mavis Staples, Ira Tucker, Darrel Petties
Instruktør: Don McGlynn
USA, 2010
DCP, 115 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle