Sorry We Missed You

Ken Loach, 2019
Nul-timers kontrakt og ny teknologi. I det nordengelske Newcastle har Ricky og Abbie kæmpet med økonomien siden finanskrisen i 2008. Ricky (Kris Hitchen) øjner muligheden for at genvinde noget…
Nul-timers kontrakt og ny teknologi. I det nordengelske Newcastle har Ricky og Abbie kæmpet med økonomien siden finanskrisen i 2008.

Ricky (Kris Hitchen) øjner muligheden for at genvinde noget frihed og overskud til sin familie ved at få sin egen varevogn og blive pakkebud. Den hårdtarbejdende Abbie (Debbie Honeywood) bruger næsten alle døgnets timer i hjemmeplejen, hvor hun ihærdigt forsøger at give de ældre mennesker værdighed. Tidsplanen for dem begge er stram, og uanset hvor hårdt de knokler, er de altid bagud. Deres familieliv og fremtidsdrømme begynder at smuldre.

Den engelske instruktør Ken Loach viser endnu engang, at han besidder et skarpt filmisk øje for socialrealisme og samfundskritik, der advarende taler direkte ind i vores teknologiske nutid og skildrer, at vi nok er landet et menneskeligt uholdbart sted: Filmen skildrer vilkårene i den kyniske moderne form for udnyttelse på arbejdsmarkedet, hvor friheden til at være ’din egen chef’ langsomt blegner og i stedet suger livet ud af mennesker, der i forvejen er økonomisk sårbare.

Paul Laverty vandt en BAFTA-prisfor bedste manuskript og Debbie Honeywood prisen som bedste skuespillerinde på Chicago International Film Festival.

Medvirkende: Kris Hitchen, Debbie Honeywood, Rhys Stone, Katie Proctor
Instruktør: Ken Loach
Storbritannien, Frankrig, Belgien, 2019
DCP, 101 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Prekære arbejdsforhold

Se alle