Summer Night by the Beach

Kirsten Astrup, Maria Bordorff, 2020
Kunstnerduoen Astrup & Bordorff har besøgt 1930'ernes Oslo i en performativ genfortolkning af et populært friluftsbad med tilhørende revyscene ved fjorden. Skabt som teaterkulisse i et filmstudie har…
Kunstnerduoen Astrup & Bordorff har besøgt 1930'ernes Oslo i en performativ genfortolkning af et populært friluftsbad med tilhørende revyscene ved fjorden. Skabt som teaterkulisse i et filmstudie har Astrup & Bordorff iscenesat en række stiliserede tableauer, der forbinder det folkelige med det mere marginaliserede på tværs af fortid, nutid og fremtid. Fra en operaperformance på et cruiseskib til et romantisk møde mellem to rulleskiløbere i Ekebergskoven optræder dragartister, professionelle skuespillere og amatører side om side under en tropisk ildevarslende, orange himmel, der ellers er Norge fremmed - og som leder tankerne i retning af Fassbinders queer cinema-monument 'Querelle'. Stedet eksisterede indtil 1946, hvor det brændte ned, og er i dag genstand for intens gentrificering. Værket er kommissioneret af Munchmuseet, og har taget navn efter et af Munchs malerier.

Instruktør: Kirsten Astrup, Maria Bordorff
Danmark, Norge, 2020
DCP, 26 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – CPH:DOX

Se alle