Ikonet over alle ikoner, James Dean, er formstøbt til rollen som middelklasse-teenageren, der ikke kan finde forståelse hos sin slatne far og krakilske mor. Nicholas Rays intense drama med den unge…
                
                  Ikonet over alle ikoner, James Dean, er formstøbt til rollen som middelklasse-teenageren, der ikke kan finde forståelse hos sin slatne far og krakilske mor. Nicholas Rays intense drama med den unge 1950’er-antihelt i hovedrollen har for længst indskrevet sig i filmhistoriens store kanon, og mange af filmens sætstykker er efterfølgende blevet kliché-inventar i fortællinger om utilpasset ungdom. James Deans veldoserede blanding af smerte, vrede, forvirring og teenage-coolness bliver næppe nogensinde overgået. Enhver der undrer sig over, hvordan han kunne blive SÅ stor på basis af bare tre film, bør unde sig selv at se netop denne – ovenikøbet i en smuk ny digital kopi.
                  
                                                            Medvirkende: James Dean, Natalie Wood, Sal Mineo, Dennis Hopper
                                                                                Original titel: Rebel Without a Cause
                                                                                Instruktør: Nicholas Ray
                                                                                USA, 1955
                                                                                DCP, 
                                                                                Engelsk dialog
                                                                                Tilladt for børn over 15 år