Lars-Martin Sørensen, forskningsleder ved Det Danske Filminstitut, inviterer Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, mangfoldighedskonsulent Uzma Ahmed og tidligere folketingsmedlem
Pelle Dragsted til at diskutere eksempler fra filmarkivernes kulsorte boks.
Hvad kan de bruges til, og hvordan forholder vi os klogest til dem anno 2019?
Kun køb, ingen reservation.
'Danmark på film' er Det Danske Filminstituts streamingssite, hvor kendte og ukendte dokumentarfilm stilles frit til rådighed online - og sættes til debat. Den 14. august lanceres temaet 'Vores politisk ukorrekte filmarv’, og det sker også fysisk på dagen i form af et alsidigt klip-show med paneldebat.
Den allerførste bevarede danske film kan dømmes ude med et politisk korrekt snuptag: I filmpioneren Elfelts 'Kørsel med grønlandske hunde' fra 1897 fræser en dansk koloniherre iført kamikker rundt i hundeslæde i Fælledparken. Herfra er der ikke langt til rusfest med mexicanerhat.
Endnu værre går det for sig i dansk films første internationale scoop, storsællerten 'Løvejagten' (1907). Her sniger to hvide jægere i safarioutfit sig rundt på en ø i Roskilde fjord medbringende en sort bærer og stuepalmer for at fremme den eksotiske setting, og skyder to tand- og forsvarsløse løver. Igen er der kulturel appropriering på dagsordenen, og – for den politisk korrekte seer – desuden en solid sjat kolonialistisk racisme og dyremishandling. Ud med den!
Dansk films internationale gennembrud kom i 1910 med det stærkt erotiske drama 'Afgrunden'. Hovedattraktionen var Asta Nielsens sensuelt vuggende hofter i den berømte gaucho-dansescene. Renlivet sexisme, kvinden som skueobjekt. Ud med den!
Og når vi så er ved stumfilmperiodens hovedværker: verdens første lange spillefilm, 'Den hvide Slavehandel' (1910). Trafficking af sagesløse kvinder som sensationalistisk og sexistisk trækplaster. Ud med den. Op på hylden ved siden af en anden af tidens smash-hits, 'Mormonens Offer' (1911) – en mindst lige så sensationalistisk hetz imod religionsfrihed, som kolporterer had imod mormoner.
Jamen, dansk films største auteur, så? Carl Th. Dreyer, som i 'Elsker Hverandre' vendte sig imod jødehad, lod os lide med den Jeanne d’Arc, som onde mænd henrettede og kom inkvisitionens forfulgte kvinder til filmisk undsætning i 'Vredens Dag'. Beklager, heller ikke han er pletfri. I kortfilmen 'Mødrehjælpen' oplærer Dreyer vordende mødre i, hvordan de med en hyggelig lille vuggevise skal lulle ungerne i søvn. Teksten lyder:
”Stakkels lille negerdreng / han er sort fra top til tå / sådan må han altid gå / stakkels lille negerdreng.”
Og således fik den tids kommende generationer racismen ind med om ikke modermælken, så dog med Mødrehjælpen, og en statsligt finansieret oplysningsfilm af alle tiders største danske instruktør må op på hylden i rækken af skamfuldt politisk ukorrekte værker.
90 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år