Revolutionær og radikal cubansk hybridfilm.
Instruktør: Sara Gomez
Sara Gómez’ ’One Way or Another’ er ikke blot den første cubanske spillefilm instrueret af en kvinde. Den er også en kompleks hybridfilm, som sammenbinder dokumentariske observationer om et post-revolutionært Cuba og nedrivning af et slumområde med en fiktiv kærlighedshistorie mellem skolelæreren Yolanda og fabriksarbejderen Mario. En film om machokultur, revolutionens etik og mangfoldighed og ikke mindst om, hvordan disse elementer manifesterer sig i arkitekturen og byplanlægningen. ’One Way or Another’ blev Sara Gómez eneste spillefilm, men den står tilbage som et uomgængeligt værk i cubansk film.
Medvirkende: Mario Balmaseda, Yolanda Cuéllar
Original titel: De cierta manera
Cuba, 1977
DCP, 78 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år