‘Dancer in the Dark’ med introduktion ved Eva Novrup Redvall fra Film- og Medievidenskab. Introduktionen er på dansk og varer ca. 15 minutter.
Instruktør: Lars von Trier
Den musikalske superstjerne Björk ragede uklar med Lars von Trier under indspilningerne af 'Dancer in the Dark', men begge endte med at hjemtage hæder i Cannes for ulejligheden (von Trier vandt Guldpalmen, og Björk modtog prisen for bedste kvindelige hovedrolle). Filmen er en opsigtsvækkende og kontroversiel blanding af socialrealisme, melodrama og moderne musical med Björk i rollen som den troskyldige Selma, der skjuler, at hun er ved at blive blind, og med mellemrum flygter ind i musicalens drømmeverden.
Medvirkende: Björk, Catherine Deneuve, David Morse, Peter Stormare
Danmark, Tyskland, Holland, Italien, USA, Storbritannien, Frankrig, Sverige, Finland, Island, Norge, 2000
DCP, 140 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år