Myre

Instruktør: Julia Ocker

I myretuen har hver myre sin opgave. Det er svært at forestille sig, hvad der ville ske, hvis én myre begyndte at gøre tingene på en anden måde.



Original titel: Ameise
Tyskland, 2017
DCP, 4 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

Cirkeline – Sofus på flyvetur

Instruktør: Jannik Hastrup

Cirkeline og musene laver en drage, de maler et ansigt på den, så den bliver rigtig flot. De sætter dragen op, men den mindste mus, Sofus, flyver væk, da dragesnoren knækker. Sofus møder en masse spændende dyr ude i marken, og ved ikke hvordan han skal kommer hjem igen. Heldigvis møder han den lille skovalf, som tryller ham hjem igen.



Danmark, 1968
DCP, 12 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

De små vilde - Forår

Instruktør: Laila Hodell

Rogvi og Alexander går på jagt efter haletudser nede ved vandhullet, for drengene er spændte på at se dem udvikle sig til frøer.



Danmark, 2013
DCP, 10 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Elefantens cykel

Instruktør: Olesya Shchukina

Elefanten bor blandt menneskene i byen, hvor han arbejder som gadefejer. En dag ser han en kæmpe annonce for en fin cykel. Cyklen er lige præcis hans størrelse og elefantens liv ændres fuldstændig: Nu handler det om at få cyklen – koste hvad det vil!



Original titel: Le Velo de l'éléphant
Frankrig, 2014
DCP, 9 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

Rita og Krokodille - Blåbær

Instruktør: Siri Melchior

Rita og Krokodille er taget på blåbærjagt. De konkurrerer om, hvem der kan samle flest blåbær. Men det er lidt svært for Krokodille at lade være med at spise blåbærerne imens. Rita finder en kanin i skovbunden, som hun ikke har lyst til at give tilbage. Men hvor blev Krokodille af i mellemtiden?



Danmark, 2017
DCP, 5 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Hunden Ib - Ib gynger højt

Instruktør: Trine Laier

Ib keder sig. Han går hen på legepladsen og sætter sig på en gynge. Han gynger højt. Megahøjt. Så højt, at han snurrer rundt om overlæggeren.



Danmark, 2019
DCP, 4 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Børnebiffen

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle