Særlig familievisning i anledning af De Dødes Dag og festivalen 'Husk mig!'
Filmen anbefales fra 7 år. Billetpris: 50 kr.
Kort introduktion for børn ved Claudia Cohen fra foreningen CkulturA. Introduktionen varer 10 minutter og foregår på dansk.
Bemærk, at der er mulighed for at deltage i en hyggelig og kreativ workshop for hele familien fra kl. 12.30 (særskilt billet påkrævet).
Instruktør: Esben Toft Jacobsen
Den lille kanin Johan bor med sin far på et skib. Det har de gjort, så længe Johan kan huske.
Johans mor er der ikke længere. Hun blev en dag hentet af Fjerkongen. En stor slags fugl, som Johan ikke rigtig ved, hvem er. Johan vil gerne lære at sejle deres skib - så kan han sejle til Fjerkongens Rige, for han tror nok, at det må være der, hans mor er.
En dag, da Johans far henter forsyninger og Johan er alene på skibet, modtager han et opkald på radioen om Fjerkongen. Og så sejler han af sted på eventyr på egen hånd.
Medvirkende: Stemmer: Pelle Falk Krusbæk, Tuva Novotny, Lars Brygmann, Flemming Quist Møller, Søs Egelind
Danmark, Sverige, 2014
DCP, 78 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år