Paul Verhoevens mesterlige ‘Elle’ behandler karakteren Micheles noget særegne bearbejdning af en voldtægt. Den afføder paranoia, en form for forsoning med en fortrængt fortid og en erotisering af det påførte traume.

Filosof Rasmus Ugilt dykker ned i hævnens og ressentimentets anatomi, der både er arnested for skyld, skam, sublimering og vold. Filosof Jon Auring Grimm fra eksistensfilosofisk akademi er vært. Foredraget finder sted efter filmen og varer omtrent 45 minutter. Pris: 95/65 kr.

Elle

Instruktør: Paul Verhoeven

Voldtaget i sit hjem ved højlys dag af en maskeret mørkklædt mand, rejser Michèle (Huppert) sig fra gulvet, fejer det ituslåede service op og byder sin søn, Vincent, velkommen til middag. I en uforudsigelig og nervepirrende jagt på gerningsmanden – menneske eller monster? – hvor et mildest talt anstrengt forhold til sin mor og et traumatiserende forhold til sin far spiller ind, tager forretningskvinden Michèle sagen i egen hånd og pludseligt synes alle under mistanke.


Medvirkende: Isabelle Huppert, Laurent Lafitte, Anne Consigny, Charles Berling

Frankrig, Tyskland, Belgien, 2016
DCP, 130 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Isabelle Huppert

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle