Fyraftensøl, hygge og musik på det store lærred: Fredag den 11. marts byder Cinematekets pop-up-koncertbiograf velkommen til ’The Doors: Live At The Bowl ’68’ – en smuk ny biografversion af Los Angeles-kvartettens optræden i The Hollywood Bowl sommeren 1968.
The Doors bragede ind på de amerikanske hitlister i 1967 med deres helt eget udtryk funderet i en blanding af jazz, blues og psykedelisk rock med den poetisk-teatralske forsanger Jim Morrison front. Året efter var gruppen på alles læber og klar til at indtage hele verden med albummet ’Waiting For The Sun’ og singlen ’Hello, I Love You’. The Doors havde fintunet deres liveoptræden og var i topform. Og med sig havde de deres faste tekniker Bruce Brotnick, som optog koncerten i hjertet af den berømte filmby.
Velkommen til en magisk aften med en stribe af The Doors’ fineste sange – og Morrison, som ”likvideres” på scenen under ’The Unknown Soldier’.
Oplev koncerten på to lærreder i Asta Bar og skål med dine venner – eller nyd den i stort format i biograferne ved siden af baren. Der er fri entré – og fri bevægelighed.
16.00 Baren åbner med DJ og god øl m.m. til venlige priser
17.00 ’The Doors: Live At The Bowl ’68’
18.45 Tak og god fredag aften
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
The Doors bragede ind på de amerikanske hitlister i 1967 med deres helt eget udtryk funderet i en blanding af jazz, blues og psykedelisk rock med den poetisk-teatralske forsanger Jim Morrison front. Året efter var gruppen på alles læber og klar til at indtage hele verden med albummet ’Waiting For The Sun’ og singlen ’Hello, I Love You’. The Doors havde fintunet deres liveoptræden og var i topform. Og med sig havde de deres faste tekniker Bruce Brotnick, som optog koncerten i hjertet af den berømte filmby. Velkommen til en magisk aften med en stribe af The Doors’ fineste sange – og Morrison, som ”likvideres” på scenen under ’The Unknown Soldier’.
Medvirkende: Jim Morrison, Robby Krieger, Ray Manzarek, John Densmore
2021
DCP, 71 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle