Euphoria, Indescribable Adventure

Instruktør: Linda Sanders

Dybt inde i Manu National Park, som ligger i Amazonas regnskov og løber fra Andesbjergene til Madre de Dios-floden, finder man uspoleret jungle og betagende tågeskov, og her er ’Euphoria, indescribable adventure’ filmet.

Sondre Amdahl og Tommy Chens rejse begynder over skyerne, hvorfra man kan se ned i en massiv dal, hvor en ensporet vej løber gennem et hav af grønt. Skyerne ruller hen over trækronerne nedenfor, og luften omkring dem er tynd nok til at fordoble den indsats, der kræves for at bevæge sig. Lavlandet er kun tilgængeligt med båd, og naturen er fantastisk gådefuld, hvilket både gør regnskoven yderst velbevaret, og at så mange nu tiltrækkes af dens mørke underskov.

De to løbere fortsætter ned til et af stederne for UNESCOs verdensnaturarv og baner sig vej gennem 230 km i den brandvarme jungle, imens de er ved at blive kvalt af mudder og fugtighed, når de løber gennem flodkrydsning efter krydsning.


Medvirkende: Tommy Chen, Sondre Amdahl

USA, 2017
Kendes ikke, 21 min.
Engelsk tale
Tilladt for børn over 15 år

Gobi

Instruktør: Henrik Majdal Kaarsholm

I ‘Gobi’ møder vi Simon Grimstrup, en 42-årig efterskolelærer, rejseleder og eventyrer. Med bedste danske tid i det prestigefyldte Ultra Trail Mont Blanc og flere podiepladser til store internationale ultraløb bliver Simon sammen med 10 andre ultraløbere fra hele verden inviteret til at deltage i det kinesiske løb, Gobi Ultra. Meget få får muligheden for at løbe dette løb, og endnu færre gennemfører.

Løbet er udformet som én etape af 400km, gennem den kolde Gobi-ørken, hvor løberne selv skal navigere gennem bjergmassiver, søvnunderskud og endeløse sletter.

I filmen følger vi Simons forberedelser til hvad der skal blive hans livs største udfordring. Fra DM i trailløb i hans egen baghave, en skade, videre til VM i trailløb i Italien, træning i Vietnam og endeligt gennem de 400 tørre, søvnløse kilometer i ørkenen i Kina. Vi følger ham hele vejen derud, hvor den sunde fornuft ophører, og hvor alt går i ét. Netop dér finder vi også svaret på, hvorfor man overhovedet gør det.

Premiere på NAFF 2018


Medvirkende: Simon Grimstrup

Danmark, 2018
Kendes ikke, 40 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – NAFF - Nordic Adventure Film Festival

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle