Ane Lynge-Jorlén er modeforsker og tidligere kritiker på Weekendavisen. Direktør for designtalentkonkurrencen Designers' Nest og forfatter til bla. bogen Niche Fashion Magazines (2017). Oplægget vil foregå på dansk og vare ca. 10 minutter. Copenhagen Fashion Film serverer en drink efter filmen.
Instruktør: Peter D. Ebersole, Todd Hughes
De fleste kender det ikoniske og genkendelige mærke Pierre Cardin, men ikke så mange kender geniet bag mærket. I denne nye dokumentar søger skaberne svar på, hvem manden Pierre Cardin er, og opsøger historien bag den altid moderne tænkende designer. Han opleves af mange som gådefuld, da han har været god til at beskytte sit privatliv. Dokumentarfilmen 'House of Cardin' er et sjældent kig ind i sindet på et geni, hans liv, arbejde og sublime designs.
Mr. Cardin har helt eksklusivt givet folkene bag dokumentaren adgang til hans arkiver og imperium, og han giver hidtil usete interviews som et punktum for en fantastisk karriere. Vi kommer med til modeshow på Den kinesiske mur og hører bl.a. om hans forhold til skuespilleren Jeanne Moreau.
I dokumentaren møder vi stjerner som Philippe Starck, Jean-Paul Gaultier, Jean-Michel Jarre, Naomi Campbell, Sharon Stone og Alice Cooper, der alle kaster lys over Pierre Cardins personlighed.
Medvirkende: Pierre Cardin, Jean-Paul Gaultier, Philippe Starck , Sharon Stone, Naomi Campbell, Dionne Warwick
USA, Frankrig, 2019
DCP, 95 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle