Mandag den 16. maj kl. 16.45 byder vi på romantisk indonesisk aften med kæmpehittene ’What's Up with Love’ del 1 og 2, lidt godt at drikke og en let servering i pausen. Billetpris: 170 kr. (140 kr. for medlemmer af Cinemateket).
Instruktør: Rudy Soedjarwo
’What's Up with Love?’ er en kærlighedshistorie om den meget populære gymnasie-pige Cinta (der betyder ’kærlighed’ på Indonesisk), som kommer til at udfordre sit forhold til sine tætte veninder, da hun i al hemmelighed begynder at falde for drengen Rangga, en tilbagetrukket og litteratur-elskende skolekammerat fra en lavere social klasse.
Vil hun i sidste ende vælge ham? Eller vennerne og deres lille klike?
Denne film rejste en del censur-kontroverser blandt konservative muslimer i Indonesien, idet den var den første indonesiske teenagefilm, der indeholdt en kyssescene.
Filmen blev en enorm publikumssucces og er blevet dyrket af et kultfølge i årene siden premieren i 2002.
Medvirkende: Dian Sastrowardoyo, Nicholas Saputra, Ladya Cheryl
Original titel: Ada Apa dengan Cinta?
Indonesien, 2002
DCP, 112 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Riri Riza
’What's Up with Love 2’ satte nationsrekord med 200.000 billetsalg i biograferne den første dag. Efter sin første weekend (på fjerdedagen), var den blev set af over 1 million mennesker, og endte på 3,6 millioner solgte billetter – årets indonesiske hit.
’What's Up with Love 2’ er efterfølgeren til den kult-klassiske romance fra 2002 – med både Dian Sastrowardoyo og Nicholas Saputra, der gentager deres roller som henholdsvis Cinta og Rangga.
Filmen foregår 14 år efter begivenhederne i den første film og fortæller, hvordan Cinta og Rangga håndterer deres liv efter deres ”off-screen break-up”. Hvorefter deres veje pludselig krydser hinanden igen, og gamle uforløste gnister og følelser begynder at dukke op.
Vil kærligheden mon sejre anden gang?
Medvirkende: Nicholas Saputra, Dian Sastrowardoyo, Titi Kamal
Original titel: Ada Apa dengan Cinta? 2
Indonesien, 2016
DCP, 123 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år