Der findes snart ikke det merchandise, du ikke kan købe med Mumitroldene på. Men er det ikke sjovere at have din helt egen unikke Mumi-kop derhjemme på hylden? Lørdag den 10/12 viser vi filmen ’Mumitroldenes Vinter – bliver det jul i år?’ kl. 13:00 og bagefter ca. kl. 14:30 forvandler vi Asta Bar til et Mumi-keramik-værksted i to timer.
OBS. Filmen er inkluderet i prisen, hvis du har billet til Mumi-keramik-værksted , men du kan også købe billet kun til filmen (men ikke kun til værkstedet, desværre).
Til værkstedet er der kun 25 pladser, så skynd dig!
I samarbejde med RESTART sørger vi for en kop til hver, pensler, maling og selvfølgelig den gode stemning med julemusik. Tag din bedste Mumi-ven under armen og tilbring en hyggelig lørdag i Cinemateket. En uge efter koppen er malet kan den afhentes hos RESTART på Smallegade 42, 2000 Frederiksberg.
Instruktør: Ira Carpelan, Jakub Wronski
Normalt plejer Mumitroldene at gå i hi over vinteren. Men i år må Mumi op, så han kan se, hvad der sker om vinteren og finde ud af, hvem denne mystiske Jul er. Det skal dog vise sig, at julen ikke er, hvad Mumi havde forventet. Glæd dig til en magisk julefortælling, når julen endelig ankommer til Mumidalen.
Den 10. december kl. 14.30 forvandler vi Asta Bar til et Mumi-keramik-værksted efter filmvisningen kl. 13:00. Her kan du male din egen Mumi-kop. Filmen er inkluderet i prisen, hvis du har billet til Mumi-keramik-værkstedet d. 10 december, men du kan også købe billet kun til filmen. Til værkstedet er der kun 25 pladser, så skynd dig! Læs mere under visningen den 10. december.
Medvirkende: Danske stemmer: Allan Hyde, Caspar Phillipson, Linda Elvira, Malene Tabart
Original titel: Muumien joulu
Finland, Polen, 2017
DCP, 83 min.
Dansk tale
Tilladt for alle