Den 15. maj byder vi på en lækkerbidsken for de arkiv-interesserede: Robert Flahertys ‘Moana’ fra 1926 i flot restaureret form – inkl. 1975-soundtracket lavet af instruktørens datter.
Vi varmer også op til visningen med et foredrag om, hvor meget Flahertys etnografiske metode har mistet i anseelse siden premieren – og om, hvilken værdi filmen måske alligevel kan siges at have
Oplægsholder er Karen Waltorp, der som nyansat lektor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet og koordinator af det såkeldte Etnografisk Eksploratorium skal styrke den antropologiske forskning i vores digitale hverdagsliv - og skabe rum for den mere eksperimenterende antropologi.
Optakten varer ca. 20 minutter og foregår på dansk.
Bemærk, at aftenen byder på mere antropologi og ideologikritisk historiegravning med fokus på bl.a. Thor Heyerdahls Kon-Tiki-kollega (og senere Tahiti-forkæmper) Daniel Bengtsson – læs mere andetsteds på hjemmesiden.
Instruktør: Robert J. Flaherty
'Moana' er svær at rubricere – ordet 'dokumentar' eksisterede ikke, da den blev lavet i 1925, og den forklarede ikke i sin oprindelige form, at de sæder og skikke på stillehavsøen Savai'i i Samoa, som den beskriver, i høj grad allerede var fortid. En eksotisk fabulering? Kommerciel udnyttelse? Instruktør Robert Flahertys hustru bruger betegnelsen "dokumentation af en døende kultur", og familien boede på Samoa et helt år for at lave filmen.
Vi er i 'Moana' sammen med titelfiguren, en ung mand, der samler kokosnødder, deltager i danse og hverdagsforeteelser. Vi oplever manddomsprøver, tatoveringer og forskellige former for kunsthåndværk.
Som i den tidligere 'Nanook of the North' ('Kuldens søn', 1922) og den senere film, 'Man of Aran' valgte Flaherty at caste fotogene lokale i roller, herunder konstruere fiktive familieforhold, og tidligere traditioner blev genoptaget og præsenteret, som om de stadig var aktuelle. I 1920'erne var samoanere typisk var iført moderne vestlig tøj under indflydelse af kristne missionærer, men Flaherty bad pigerne være topløse, mens andre bærer traditionelle tapa-klædninger (lavet af barken fra mulbærtræet – en proces, vi også ser i filmen).
Filmen blev udsendt som stumfilm og var ingen kommerciel succes. I 1975 vendte datteren Monica Flaherty (der var tre år under optagelserne) tilbage til Savai'i for at skabe et soundtrack med lyde fra landsbylivet, samoansk eftersynkroniseret dialog og traditionel sang. 'Moana with sound' blev til med hjælp fra filmskaberne Jean Renoir og Richard Leacock og havde premiere i 1981 – men på basis af et skramlet 16mm-print. Først i 2014 kunne en nyrestaureret version baseret på de bedste 35mm-kopier og 1975-soundtracket lanceres på New York Film Festival til overstrømmende anmeldelser. Det er den version, der nu kan vises i digital biografudgave.
USA, 1926
DCP, 98 min.
Engelske mellemtekster
Tilladt for børn over 15 år