Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores nye open air-biograf, Himmelbio.
Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen lige over dig.
Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.
Instruktør: Wes Anderson
Det er sommerferie i 1965 på den fiktive ø New Penzance, og den 12-årige Sam har planlagt at stikke af fra sin spejderlejr for at opleve livet i vildmarken med hans jævnaldrende penneven og kæreste Suzy. De er begge kørt trætte i hverdagens små håbløsheder, og derfor har de indgået en pagt for at slippe ud af tilværelsen som outsidere i et miljø, der ikke forstår dem. ’Moonrise Kingdom’ er et farvestrålende og bittersødt eventyr om fornuftige børn og barnlige voksne, sat i den smukkeste sommer-scene med strande, enge og en gennemsyrende følelse af, at en sommer væk fra de vante rammer kan ændre alting – særligt når man er ung.
Medvirkende: Bruce Willis, Edward Norton, Bill Murray, Frances McDormand, Tilda Swinton
USA, 2012
Digital DCP, 94 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år