Ojos Negros m. koncert, drinks og tapas efter filmen.
Instruktør: Marta Lallana, Ivet Castelo
Trettenårige Paula er utilpasset og har svært ved at omgås familie og venner. Da sommeren nærmer sig bliver hun sendt alene til landsbyen Ojos Negros for at tilbringe tid med sin tante og bedstemor, som hun knap nok kender. Ligesom sommervarmen er stemningen i den syge bedstemors hus kvælende, og Paula drages mod landsbyen. Her møder hun den jævnaldrende Alicia, der modsat Paula, er udadvendt og spontan. Sammen begiver de sig på eventyr ind i de voksnes verden – et eventyr, der fører Paulas liv i en ny retning og ændrer hende for altid. Oplev denne coming of age-perle, der er de to unge instruktørers filmdebut.
Medvirkende: Julia Lallana, Alba Alcaine, Anna Sabaté
Spanien, 2019
DCP, 65 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år