Filmen er en del af en trilogi af den chilenske mesterinstruktør Patricio Guzmán der med afsæt i det chilenske landskab skaber stærke personlige fortællinger om Chiles ubearbejdede arv fra militærdiktaturet og samtidig undersøger menneskets grundlæggende samhørighed med planeten og universet. Filmene vises i samarbejde med den chilenske ambassade.
Med visningerne af trilogiens film 'Lysets Nostalgi' (2010), 'Perlemorsknappen' (2015) og 'The Cordillera of dreams' (2019) sætter Copenhagen Architecture Festival fokus på relationen mellem menneske og natur.
Filmen vises med kort introduktion. Nærmere oplysninger følger.
’Perlemorsknappen’ er en fortælling om vand, kosmos og mennesker. Patricio Guzmán undersøger via havet Chiles blodige historie af folkemord og politisk undertrykkelse. Det hele starter med opdagelsen af to mystiske knapper på bunden af Stillehavet ud for Chiles kyst.
Havet indeholder historien om hele menneskeheden, og indeholder alle stemmer fra både jorden og fra det ydre rum. Havet får sin kraft fra stjernerne og forvandler den til levende væsener. Havet besidder også hemmeligheden om to mystiske knapper, som blev fundet på dets bund. Chile, med dens kystlinje på 2,670 mil og den største øgruppe i verden, præsenterer et overnaturligt landskab med både vulkaner, bjerge og gletsjere.
I landskabet findes stemmer fra det oprindelige patagonske folk, de første engelske sømænd samt stemmerne fra deres politiske fanger. Man siger, at havet har en hukommelse. I denne film får det også en stemme.
Original titel: El Botón de Nácar
Chile
DCP, 82 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år