Hyg dig og sved igennem til to hæsblæsende krimier fra 1970’ernes lovløse USA – på 35mm knitrende sprød celluloid, selvfølgelig!
’Endestation mord’ er filmen, som David Fincher brugte som forlæg til ’Zodiac’ – en af de store oversete 70’er-thrillere! Og jep, det er såmænd en af Sjöwall og Wahlöös svenske kriminalromaner, der her er blevet omplantet til San Franciscos asfalt med en sammenbidt Walter Matthau i hovedrollen som en strømer, der mister sin nærmeste kollega i en tilsyneladende tilfældigt bus-massakre. Men det er jo 70’erne, så INTET er tilfældigt – bare vent og se…
’Rapport til politikommissæren’ udspiller sig derimod i New Yorks beskidte gader. Den unge, langhårede politi-rookie Bo (Michael Moriarty) befinder sig pludselig i en indviklet undercover-operation, da han skyder en kvindelig kollega, som er plantet hos en heroin-dealer. Og så går den vilde jagt ellers gennem gader og stræder, over tage og mure og ind i et fashionabelt stormagasin.
Rejsegrammofonen er vanen tro tændt i pausen – og der kan købes kolde forfriskninger for alle sparepengene.
Mads B. Mikkelsen og Ole Stranddorf / Station 16
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Stuart Rosenberg
’Endestation mord’ er filmen, som David Fincher brugte som forlæg til San Francisco-fortællingen ’Zodiac’ – en af de store oversete 70’er-thrillere! Og jep, det er såmænd en af Sjöwall og Wahlöös svenske kriminalromaner, der her er blevet omplantet til amerikansk asfalt med en sammenbidt Walter Matthau i hovedrollen som en strømer, der mister sin nærmeste kollega i en tilsyneladende tilfældigt bus-massakre. Men det er jo 70’erne, så INTET er tilfældigt. Glæd dig også til at høre Lou Gossett jr. advare en mistænkt mod at trække et våben: ”You better be reaching for a sandwich because whatever it is, you're gonna have to eat it!”
Medvirkende: Walter Matthau, Bruce Dern, Lou Gossett, Albert Paulsen
Original titel: The Laughing Policeman
USA, 1973
35mm, 112 min.
Norske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Milton Katselas
’Rapport til politikommissæren’ udspiller sig i New Yorks beskidte gader i 1970'erne. Den unge, langhårede politi-rookie Bo (Michael Moriarty) befinder sig pludselig i en indviklet undercover-operation, da han skyder en kvindelig kollega, som er plantet hos en heroin-dealer. Og så går den vilde jagt ellers gennem gader og stræder, over tage og mure og ind i et fashionabelt stormagasin.
Medvirkende: Michael Moriarty, Yaphet Kotto, Susan Blakely, Hector Elizondo
Original titel: Report to the Commissioner
USA, 1974
35mm, 112 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år