Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores nye open air-biograf, Himmelbio.
Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen lige over dig.
Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.
Hvis du efter filmstart ønsker at flytte til en anden ledig plads i Himmelbio, er du velkommen til det.
Velspillet, underholdende og tankevækkende dansk familiefilm, der blev lidt overset ved premieren, men nu er chancen her igen.
Instruktør: Frederik Meldal Nørgaard
I en nær fremtid er klimaproblemerne løst. Alt er lyst og grønt og dejligt – og alle børn har tilmed deres egne menneskelignende robotter, der følger dem rundt som personlige assistenter.
11-årige Alberte har til gengæld en virkelig forældet én af slagsen – Robbi, som mest af alt ligner en forvokset bamse. Og hun føler sig udenfor af samme grund.Men hendes popularitet vender, da hun i fødselsdagsgave får den nyeste humanoid-model på markedet. Ind træder Konrad, den mest livagtige robot, der nogensinde er set. Han ligner faktisk 1:1 et menneskebarn.
Efterhånden begynder Alberte at føle en ægte forbindelse til Konrad – men kan man overhovedet være venner med en robot? Anbefales fra 7 år (dansk tale).
Medvirkende: Selma Iljazovski, Philip Elbech Andresen, Lars Brygmann, Kristian Holm Joensen, Lise Baastrup
Danmark, 2022
Digital DCP, 84 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år