Dokumentarfilmen 'The Imitation Game' vises med introduktion om matematikeren og filosoffen Alan Turing som del af Filosofisk Filmfestival 2026.
Ved visningen er der desuden bogreception for en ny bog om Turing, og det er Pia Lauritzen, der har skrevet bogens forord introducerer.
Oplægget varer 20 minutter og foregår på dansk.
Instruktør: Morten Tyldum
Alan Turing er en af det 20. århundredes mest betydningsfulde tænkere – og samtidig en af de mest miskendte. Hans arbejde var med til at vinde 2. verdenskrig, lagde grunden til den moderne computer - og kunstig intelligens. Men i årtier var hans navn stort set fraværende i offentligheden. Han var homoseksuel og formentlig autist, begik selvmord som 41-årig - og hans største bedrift forblev en britisk regeringshemmelighed i 50 år.
'The Imitation Game' fortæller historien. Om hvordan en matematiker, der ved at knække tyskernes ubrydelige 'Enigma'-kodesystem var med til at forkorte 2. verdenskrig med flere år, samtidig blev behandlet som en afviger af det samfund, han tjente.
Filmen fører os til Bletchley Park, et hemmeligt militært forskningscenter, hvor Turing (Benedict Cumberbatch) i 1940'erne indgår i et intenst kapløb mod tiden for at knække nazisternes kodesystem. Hans store ide: En elektromekanisk maskine, der systematisk kan gennemprøve millioner af muligheder. Skepsissen er til at føle på.
Det er en film, der beretter om Turings kærlighed, venskaber og kamp med sociale hierarkier, men som gennem biopic-genrens klare format til at stiller centrale filosofiske spørgsmål om intelligens, normalitet og moralsk ansvar. Bl.a. skildrer filmen de etiske dilemmaer, der følger med viden – erkendelsen af, at man nogle gange må lade mennesker dø for at redde endnu flere.
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Keira Knightley, Matthew Goode, Rory Kinnear, Charles Dance
USA, 2014
DCP, 115 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år