Velkommen til en højskoledag - eller en hel højskoleuge - arrangeret i tæt samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.
Hver formiddag byder på en illustreret forelæsning ved en ekspert, og om eftermiddagen ser vi en filmperle, der sætter billeder på dagens tema.
Du kan deltage hele ugen inkl. croissanter, kaffe og frokost at tage med fx på Filmtaget – så er prisen i alt 2.400 kr. (inkl. fortæring). Den køber du her: fukbh.dk/program/film-musik-og-teater/sommerhojskole-fem-af-de-store-fra-filmhistorien
Eller du kan købe billet til en enkelt dag uden forplejning for kun 140 kr. (110 kr. for medlemmer) - for det får du en to timers forelæsning og en filmklassiker - med indlagte pauser.
PROGRAM TORSDAG:
9.00-9.15: Croissant og kaffe*
9.15-12.00: Spaghettiwesterns ved kulturjournalist og filmkritiker, BA Nanna Frank Rasmussen
12.00-13.00: Frokost*
13.00: Filmvisning: Sergio Leones The Good, the Bad and the Ugly (1966)
*) For gæster med ugebillet inkl. forplejning - se bestillingslink ovenfor.
Instruktør: Sergio Leone
Sergio Leones 'The Good, the Bad and the Ugly' er det mest berømte eksempel på spaghettiwestern – en genre, der i 1960’erne genopfandt det amerikanske vesterndrama med en ny æstetik og moral. Tre revolvermænd – Blondie (den gode), Angel Eyes (den onde) og Tuco (den grimme) – jagter en skjult skat under den amerikanske borgerkrig, men alliancer og fjendskaber skifter hele vejen.
Filmen skiller sig ud ved sin storslåede billedkomposition, ekstreme close-ups og enorme panoramaer – og ikke mindst Ennio Morricones ikoniske musik, som næsten fungerer som en karakter i sig selv. Leone sætter tempoet langsomt op og ned og opbygger spænding med kirurgisk præcision.
'The Good, the Bad and the Ugly' cementerede spaghettiwesternens status som en seriøs og stilskabende genre. Den blev inspirationskilde for alt fra Tarantinos blodige fortællinger til moderne serier som 'Westworld'. Dens tørre humor, amoralske helte og episke opgør har præget actiongenren og redefineret, hvad en western kunne være.
Medvirkende: Clint Eastwood, Eli Wallach, Lee Van Cleef, Aldo Giuffré
Original titel: Il buono, il brutto, il cattivo
Italien, Spanien, Tyskland, 1966
DCP 4K, 179 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Den italienske spaghettiwestern tog den amerikanske western og vendte den på vrangen. Nanna Frank Rasmussen viser os, hvordan genren blev mere kynisk, voldelig og visuelt spektakulær – med ikoniske helte, der var mere amoralske end noble. Det er 60’er-opgør og stilfuld vold i støvet fra det vilde vesten.
Medvirkende: Nanna Frank Rasmussen
Danmark, 2025
Kendes ikke, 150 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år
Torsdag 28. august
09:15
Spaghetti-westerns + Den gode, den onde og den grusomme / foredrag og film