Den 15. januar får vi fint besøg af Soundvenue-skribent og Strikkebio-gænger Mathilde Johanne Kristiansen, der står bag artiklen ’Nej, strik er ikke en trussel mod biografkulturen’. Mathilde har valgt, at vi skal se Greta Gerwigs ’Lady Bird’. Introduktionen er på dansk og varer ca. 15 minutter.
Instruktør: Greta Gerwig
Christine, der kalder sig selv for Lady Bird, er klar til at slippe væk fra sin kristne High School Sacramento og drømmer sig væk til en dag at starte på college langt væk hjemmefra. Hendes far er arbejdsløs, og hendes mor holder sig ikke tilbage for at påpege sin datters fejl. Da Christine kommer med i årets skolemusical, skal det dog vise sig, at der stadig findes gode mennesker lige omkring hende. Her møder hun nemlig den søde og respektfulde Danny, der kommer fra den velhavende del af Sacramento.
USA, 2017
DCP, 93 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år