Kom til en unik stumfilmkoncert, når Vanity Productions fortolker 1920’er-storfilm med Garbo og Die Asta!
Vanity Productions er solo-kunstnernavn for komponisten og electronica-musikeren Christian Stadsgaard, der leverer elektroniske, atmosfæriske strukturer og hypnotiske dynamikker med en øm og samtidig impulsiv sikkerhed. Han er blevet kaldt ”en afgørende figur i den moderne nordiske elektroniske scene”.
Senest har han udgivet EP’en ’The Last Picture Show’, og den 16. oktober lukker han meget passende årets festival med en særlig stumfilmkoncert: Live-lydside til den atmosfæremættede og stjernebesatte skildring af Wien i 1920’erne i storproduktionen ’Bag glædernes maske’.
MERE OM VANITY PRODUCTIONS.
”Vanity Productions fortæller om indre søgen og nytteløshed. Grandiost og dystert som et havlandskabsmaleri af Gerhardt Richter skaber Stadsgaard med ’The Last Picture Show’, et lydmæssigt rigt og levende, uberegneligt miljø,” skriver musik-sitet Boomkat og fortsætter:
"’The Last Picture Show’ er som en af ??de nætter, hvor man kan håbe på at genopstå næste dag som noget større og bedre, en tanke, der er nødvendig for at fortsætte og et budskab om, at det, de mennesker leder efter, ikke er for evigt tabt og ca. at komme tilbage. Som det meste af det nyere værk af Vanity Productions er ’The Last Picture Show’ bygget på gentagne loop-manipulationer, der skaber øde skyer af lydstøv og en våd dis i forskellige tonearter – og støjelementer fulde af melankoli og introspektion. (...) Stadsgaard dvæler i formernes enkelhed, der bærer uforglemmelig elegance og ømhed, dyb følelsesmæssighed og modtagelighed over for verden omkring og udenfor.”
Når du ser Wien genskabt i instruktøren Pabsts hænder og med Greta Garbo og Asta Nielsens barske skæbne i centrum, vil du forstå, hvorfor vi har valgt netop Vanity Productions som årets stumfilmmusiker.
Christian Stadsgaard har også skabt det roste label Posh Isolation og optræder i duoen Damien Dubrovnik sammen med Loke Rahbek.
Arrangeret i samarbejde med Cinemateket. Billetpris: 100 kr.
I Pabsts stumfilmsklassiker spiller Asta Nielsen og Greta Garbo over for hinanden som to fattige kvinder, der hver især forsøger at overleve på Melchiorgasse i Wien kort efter 1. verdenskrig. Bybilledet er præget af udbredt armod, lange køer efter selv de mest nødvendige fødemidler, nådesløs udbytning, men også hedonistiske udskejelser fra de få der har råd til det. Filmen var en kæmpe produktion, med to af datidens største kvindelige stjerner i hovedrollerne, og storslåede sets, der iscenesætter uretfærdigheden via rumligt hierarki.
Instruktør: Georg Wilhelm Pabst

Medvirkende: Asta Nielsen, Greta Garbo, Valeska Gert, Werner Krauss
Original titel: Die freudlose Gasse
Tyskland, 1925
DCP, 115 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle